Rådet for samfundsansvar
  • Dansk
  • English
  • Share
  • Print




Retningslinje 1:

Udarbejdelse af en strategi for ansvarlig leverandørstyring

Rådet anbefaler, at virksomheder og myndighedspersoner som en del af deres strategi, og med udgangspunkt i de ti principper i FN’s Global Compact, formulerer en strategi for ansvarlig leverandørstyring eventuelt som del af en overordnet politik for samfundsansvar. 

Dette indebærer, at virksomheder forholder sig til følgende spørgsmål:

  • Har vi en klart formuleret politik for ansvarlig leverandørstyring, der tilkendegiver vort ønske om at medvirke til at skabe sociale og miljømæssige forbedringer i vor forsyningskæde?
  • Hvordan kan arbejdet med ansvarlig leverandørstyring styrke vores forretning? 
  • Hvilke målsætninger om leverandørstyring skal vores strategi indeholde og vores politik underbygge?
  • Hvilke forventninger og standarder skal indgå i strategien?
  • Hvordan sikrer vi, at vi selv og vores datterselskaber lever op til disse forventninger og standarder?
  • Hvilke forventninger har vores interessenter, herunder medarbejdere, kunder, NGO’ere og interesseorganisationer og kan vi med fordel inddrage dem i udarbejdelsen af vores strategi?
  • Hvordan kan arbejdet imødekomme strategiske udfordringer i forhold til leverandører?
  • Hvordan skal vi organisere arbejdet?
  • Hvordan måler vi, om vores strategi giver de ønskede resultater?
  • Hvor mange ressourcer skal vi lægge i arbejdet?